Troldebakken - Frederiksværk - Sjælland


Spændende bebyggelse i naturlige omgivelser
- med en fantastisk udsigt


Bebyggelsen er placeret med en særlig interesse for en karakterfuld tilpasning til den skrånende grund, samt for boligernes maksimale andel i udsigten over Arresø.

Bebyggelsen åbnes indad mod en stor fælles grønning. Tilknyttet denne er fælleshuset placeret med forsamlingslokaler, køkken, gæsteværelser etc. Med tilhørende terrasse til fællesarrangementer mm.

Bebyggelsen består af 14 dobbelthuse og 1 fælleshus. Den enkelte bolig udgør 98,1 m² med mulighed for tilkøb af en Belvedere på 21,3 m². Dette tilkøb af et udsigtsværelse har 12 boligejere benyttet sig af.

Dobbelthuset sikrer gennemlysning og sol dagen igennem i de primære opholdsrum: Stue, spiseplads og køkken. Forbundet med opholdsterrasser, både mod den udadvendte ankomstside og den mere private haveside, til morgensol og aftensol. Hjørnetilbygningen til redskabsrum og carport bidrager til læmuligheder for udendørs ophold.

Boligerne er udført i gedigne, holdbare og miljøvenlige materialer, hvor der er lagt vægt på, at boligerne har gode lysforhold og et godt indeklima, ligesom de er lette at vedligeholde.

Til alle boligerne er opført et udhus og et mindre haveanlæg med terrasse.

Boligerne blev afleveret efter tidsplanen til andelshaverne den 1. februar 2005.

Bygherre:

Skt. Knudsgades Boligselskab ApS.
Gormsgade 1
5000 Odense C.